Referat
fra

Andelsselskabet Væggerløse Vandværk´s

Ordinære generalforsamling på Strandkroen, Marielyst

Mandag den 21. marts 2011 (webmasters eget referat)

Kl. 19.00 Ordinær generalforsamling.

Formand Mogens Hemmingsen bød de i alt ca. 25, som var mødt, velkommen, orienterede om, at dette var den 76. generalforsamling i vandværkets historie
Han gik herefter over til pkt. 1.

Pkt. 1. Valg af dirigent.

                    Kaj Jørgensen blev valgt med akklamation.

Han takkede for valget, konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig.

Han gik så over til pkt. 2 og gav ordet til formanden.

Pkt. 2. Beretning om det forløbne år.

Formand Mogens Hemmingsen aflagde en omfattende beretning (se nedenfor). Beretningen blev godkendt med akklamation.

Pkt. 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

Kasserer Preben Olsen gennemgik det reviderede regnskab, som blev godkendt med akklamation. Se regnskabet på siden Regnskab/Budget

Pkt. 4. Budget og takstblad for det kommende år fremlægges.

                    Kasserer Preben Olsen gennemgik bestyrelsens forslag til budget for 2011.

Det blev vedtaget med akklamation.

Takstbladet var fremsendt til Guldborgsund Kommune og godkendt her den 10. nov. 2010.
I forhold til sidste år er der ingen ændringer. Dvs. alle priser er de samme som sidst.

Takstbladet blev godkendt med akklamation

Pkt. 5. Behandling af indkomne forslag.

                      Der var ikke indkommet nogen forslag.

Pkt. 6. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter til bestyrelsen.

På valg var Mogens Hemmingsen og Steen Andersen. Begge blev genvalgt med akklamation.

Som suppleanter blev Henrik Løje og Emil Andersen genvalgte med akklamation.

Pkt. 7. Valg af revisor og en revisorsuppleant.

Revisor Bjarne Friis Hansen var på valg og blev genvalgt med akklamation.

Til revisorsuppleant genvalgtes Ole Skov Nielsen med akklamation.

Pkt. 8. Eventuelt.

                      Der var intet under dette punkt.

Dirigenten takkede for god ro og orden, og formanden takkede dirigenten for at have ført os gennem hele forløbet på bedste vis.

Referat
fra
Andelsselskabet Væggerløse Vandværk´s

Ordinære generalforsamling på Strandkroen, Marielyst

Mandag den 15. marts 2010 (webmasters eget referat)

Kl. 19.00 Ordinær generalforsamling.

Formand Mogens Hemmingsen bød de i alt ca. 25, som var mødt, velkommen, orienterede om, at dette var den 75. generalforsamling i vandværkets historie, hvilket betyder, at den kommende nye bestyrelse får en opgave med at lave et 75 års arrangement til sommer. Han konstaterede, at det netop i dag er 75 år siden at der blev holdt stiftende generalforsamling. Han gik herefter over til pkt. 1.

Pkt. 1. Valg af dirigent.

                    Kaj Jørgensen blev valgt med akklamation.

Han takkede for valget, konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig.

Han gik så over til pkt. 2 og gav ordet til formanden.

Pkt. 2. Beretning om det forløbne år.

Formand Mogens Hemmingsen aflagde en omfattende beretning (se nedenfor). Beretningen blev godkendt med akklamation.

Pkt. 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

Kasserer Preben Olsen gennemgik det reviderede regnskab, som blev godkendt med akklamation. Se regnskabet på siden Regnskab/Budget

Pkt. 4. Budget og takstblad for det kommende år fremlægges.

                    Kasserer Preben Olsen gennemgik bestyrelsens forslag til budget for 2010.

Det blev vedtaget med akklamation.

Takstbladet var fremsendt til Guldborgsund Kommune og godkendt her den 18. nov.  2009.
I forhold til sidste år er der ingen ændringer. Dvs. alle priser er de samme som sidst.

Takstbladet blev godkendt med akklamation

Pkt. 5. Behandling af indkomne forslag.

                      Der var ikke indkommet nogen forslag.

Pkt. 6. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter til bestyrelsen.

På valg var Preben Majland Olsen, Jesper Larsen og Benny Mortensen. De to førstnævnte blev genvalgt med akklamation. Benny Mortensen ønskede ikke genvalg.  I hans sted valgtes Torben Hauerslev uden modkandidat.

Suppleant Torben Hauerslev var på valg og da han lige var valgt ind i bestyrelsen skulle der vælges to nye suppleanter. Nyvalgte suppleanter blev Henrik Løje og Emil Andersen med akklamation.

Pkt. 7. Valg af revisor og en revisorsuppleant.

Revisor Alf Fabiansson var på valg og blev genvalgt med akklamation.

Til revisorsuppleant genvalgtes Ole Skov Nielsen med akklamation. 

Pkt. 8. Eventuelt.

                      Der var intet under dette punkt.

Dirigenten takkede for god ro og orden, og formanden takkede dirigenten for at have ført os gennem hele forløbet på bedste vis.

Formandens beretning:

Der er øl og vand på bordet til høflig selvbetjening.

Vi skal som sædvanlig starte med tørre tal: Vi er nu 957 forbrugere mod 956 året før.

I 2009 har værkets 4 boringer indvundet/oppumpet 92.181 m³ vand mod 100.369 m³ året før. Det er et fald på 8.188 m³ svarende til 8,15 %. Det er voldsomt, og slår også et lille hul i økonomien.  Der er medgået 882 m³ til skyl af filtrene, og det er 591 m³ mindre end i 2008. Det er et skylleforbrug, som er målt på elektronisk flowmåler, men ikke desto mindre er det et tal vi er skeptiske overfor og som vi må kontrollere. Vi kender skylleintervaller og mængden af skyllevand ud fra pumpeydelser og køretider, for at gennemføre de nødvendige skyl. Vi har konstateret, at ikke alle skyl bliver gennemført med fuld tid i alle sekvenser. Om det kan give dette slip, ved vi ikke. Men vi har iværksat en udskiftning af ventilerne, til en ikke alene bedre men også en mere driftsikker model - ifølge vandværkskolleger. Samtidig ofrer vi en overvågning af funktionerne, så vi er sikre på, at skylleprocessen forløber korrekt. Det er ikke kun ventilerne, der skal skiftes, men også styringen skal ændres. Dette bliver udført her i det tidlige forår.

Vi har solgt 92.830 m³ vand målt hos forbrugerne, mod en udpumpet mængde målt på hovedmåleren på værket på 93.409 m³. Det giver et svind på 579 m³ eller 0,62 % mod 2,07 % i 2008. Det er så fint, som det kan være, og denne lille difference er givetvis måleunøjagtighed og ikke utætheder.  

Igen i år har vi to partier, d.v.s. områder med forbrugere, som er udtaget til kontrol, og vi ser frem til at få godkendt begge partier.

Vores 896 husstande har forbrugt 73.264 m³ og det giver et husstandsforbrug på 81,77 m³ mod sidste års 85,77 m³. Et fald på 4,66 %. Hvor skal det snart ende? Nå, det ved jeg nu nok, når vi ser hvor meget de mangler det rene vand i Københavnsområdet. Det kan det jo tænkes, at det bliver interessant for dem, at hente vandet på den her side af Storstrømmen. Der har været talt om at købe vand fra de svenske søer, og det skal transporteres over Øresund, så kan Storstrømmen vel ikke være den store hindring.

Vi har 23 landbrug uden dyrehold som i snit har brugt 230 m³ hver, mod 215 m³ året før, i alt 5.296 m^3.    De tre landbrug med dyrehold har brugt gennemsnitlig 1.647 m³ mod 1.872 m³ året før, i alt 4.941 m^3. Jeg tror nu, at det er en sandhed med modifikationer, for jeg tror nærmere, at vi har een landmand med dyr. De to øvrige, bilder jeg mig ind, har ikke mere dyr på gården.

26 erhvervsvirksomheder har i snit hver forbrugt 238,5 m³ mod 253 året før i alt 6.201 m³. Til sidst har vi 8 institutioner, som har forbrugt 210 m³ hver mod 209 året før, i alt 1.672 m³.

Strømforbrug.
Det samlede strømforbrug er næsten uforandret og landet på 61.043 kwh, blot er det blevet 0,3 kwh dyrere at producere en m³ vand. Det skyldes det faldende vandforbrug, som jo ikke slår igennem på totalstrømforbruget, da vi har en grundlast strømforbrug, som går til opvarmning, affugtning og lys. Disse 3 faktorer er stort set uforanderlige i forhold til produktionen af vand. Prisen for det rene vand udgør 63 øre pr. m³ renset for moms og afgifter som trækkes fra i momsregnskabet.

Forsyningssikkerheden.
Forsyningssikkerheden har vi, som jeg nævner hvert år, ofret rigtig meget på, men nu høster vi så gevinsten. Marielyst låner af os, og vi låner af Idestrup og vice versa. Det er til alles bedste, og jeg må sige, at det virker. De penge er absolut givet godt ud.  Vi har, som nævnt på sidste års generalforsamling, indgået et samarbejde med beredskabet i Lolland kommune. De har opbygget et system af vandtanke på en m³ samt et antal plastdunke til at udlevere til slutbrugerne, som vi kan forsyne med et minimum af vand, hvis vores værk blev lukket ned af en forurening. Det har kostet 13.000 kr. som et indskud, og det løbende vedligehold koster 1.000 kr. pr år. Det er et simpelt transportsystem, som vi køber os ind i. Der hører et skiltesystem med, så vi kan skilte med det manglende vand, når forbrugerne kører ind i området. Vi håber aldrig at få brug for netop denne forsikring.

Vandkvalitet:

Det rene grundvand har vi atter et år været velsignet af, blot er vores analyseinstitut Miljølaboratoriet overtaget af Eurofins Miljø A/S som har samlet aktiviteterne i Jylland. Det betyder et farvel til ca. 20 lokale arbejdspladser, da kun prøveudtagerne bliver tilbage. Vi kan stort set kun beklage udviklingen, og håbe på at andet går den modsatte vej. Vi er blevet informeret om, at vi ved forureninger vil blive direkte informeret gennem SMS og mail. Dette for at vi hurtigere kan handle i tilfælde af en forurening af vores vand.  Jeg mener dog stadig der er langt mellem prøverne, og vi kan indtage meget forurenet vand, før det bliver afsløret. Vi arbejder med, eller tænker på, er måske mere korrekt formuleret, at indføre en form for egenkontrol, så vi noget oftere, måske dagligt kunne lave en simpel analyse. Pesticider kan sikkert ikke spores ad denne vej, men kim coli og E-coli . Det er en overvejelse og undersøgelse værd. Jeg står her med en dugfrisk analyse fra den 2-3-2010. Det er en udvidet kontrol udtaget på vandværket på en prøvehane placeret på afgangsrøret. Der er ingen anmærkninger, så alt ser fint ud. Jeg nævner lige enkelte resultater: Coliforme bakterier ved 37 grader C samt E. coli målt til mindre end 1 og grænseværdien er sat til ikke målelig. Kimtal ved 22 grader er målt til 5 og max er 50. Vandets hårdhed totalt er 16,7, og det er et spørgsmål vi ofte får, når forbrugerne anskaffer sig opvaskemaskiner.

Vandtemperaturen er målt til 9,3 grader. Prøveudtageren beskriver vandet som farveløst, klart og det har ingen lugt. Der er mange flere parametre, så hvis nogen har en særlig interesse kan vi nok finde svaret.

Vedligehold på ledningsnettet

Vedligeholdelsesarbejder på ledningsnettet er gennemført, så gennemført, som sådan noget nu engang kan være. Vi har ikke nogen ønsker, som er uopfyldt på den front for nærværende. Vi efterser hovedventiler og markeringsstolper en gang om året, og reparerer i nødvendigt omfang. Det er en dejlig situation at være i, men ingen sovepude.

Vi er igen i år spurgt fra kommunen, om vi har graveønsker for i år. Svaret er et nej, og det håber vi, det kan blive i mange år frem.

Måleraflæsninger.

Måleraflæsningerne foregår uforandret ved kommunens mellemkomst. Om der sker ændringer her skal jeg lade være usagt, men der sker jo det som alle ved, at kommunen udskiller vand kloak og renovation i selvstændige driftselskaber som ikke må drives af kommunen, blot skal kommunen være repræsenteret i bestyrelsen. Hvis det forandrer noget i en retning, som ikke behager eller passer i vores drift, kan det blive nødvendigt at hjemtage aflæsningen. Vi tager det roligt og venter med at tage hatten af til vi har mødt manden og ved hvad han står for.

Vi har rumlet med den helt store løsning med elektroniske målere hos forbrugerne til fjernaflæsning, men den helt rigtige løsning er ikke tilgængelig endnu til en overkommelig betaling. Som jeg indledte med at fortælle, så har vi ikke mange fejl på de mekaniske af slagsen, så vi har ikke travlt med at komme af med en frygtelig bunke penge uden nogen garanti for at noget bliver bedre.

Økonomi.

Er som bekendt Prebens domæne og det er han god til. Jeg vil dog knytte et par kommentarer til hovedtallene.

Vi har, som jeg tidligere sagde, solgt mindre vand i 2009 end i 2008, og det svarer faktisk til en indtægtsnedgang på 75.000 kr. og det svarer igen ganske godt til forskellen på det budgetterede underskud på 46.100 og det realiserede på 112.972, som giver en forskel på 66 000 kr. Jeg er ikke så forskrækket for vandværkets økonomi, da det største beløb ikke går til afskrivningerne på 782.000 og driften kun koster 631.000 kr. mod. Afskrivningernes størrelse kan altid diskuteres, og det gør vi gerne, men det er gamle hævdvunde principper og procenter der afskrives efter. Vi kan se, at vi ikke umiddelbart har de store investeringsplaner, så afskrivningskontoen vil ikke vokse. Afskrivningstakten ses i noterne. Sidst, men ikke mindst, luner det godt med et renteafkast på 222.000,- kr. Det frække spørgsmål kan så være: Hvad skal værket med den formue, som giver afkastet? Er det nødvendigt at kræve vandafgift ind til at dække afskrivningerne for eksempel?  Kunne vi ikke blot lade 7 og 9 være lige, og bruge formuen og så opkræve i takt med at der opstår et behov? Hertil har jeg kun og sige: Det ville være uetisk, da store dele hidrører fra indskud, hvor andelshavere er kommet med på et fuldt etableret vandværk med 46 km. ledningsnet, 4 boresteder og et top-moderne vandværk med filtrerings- og udpumpningsanlæg. Det ville være uetisk ikke at opkræve et beløb til dækning af den nedslidning/afskrivning som finder sted ad åre. Det ville betyde at vores børn skulle betale for den slidtage som fandt sted i vores brugsperiode.  

Tvister:

Søger vi at undgå, og det er faktisk lykkedes i det forgangne år. Vi kender ikke til nogen, men det er naturligvis ikke det samme som at ingen er utilfredse, vi har bare ikke hørt om det.
 

Samarbejde eksternt.

Samarbejdet med nabovandværkerne går stadig forbilledligt. Det er en sektor hvor alle hjælper alle. Det være sig praktisk, men også alle mulige finurlige spørgsmål bliver vendt når vandværksfolk er sammen. Erfaringsudveksling kaldes det også. Selvfølgelig er det ikke alle gode råd man kan følge, vi har naturligvis en snert af selv at vide bedst, men alligevel falder der mange guldkorn.

Samarbejdet med Guldborgsund kommune, har fundet et godt leje. Kommunen er vores nærmeste tilsynsmyndighed. Vi er netop blevet indkaldt til orientering om vandforsyningsplanen, som omfatter samtlige 52 private og kommunale vandværker i Guldborgsund kommune. Det er et digert værk som omfatter alt fra grundvandsressoursen, kvaliteten i grundvandet i de enkelte værkers boringer, til en beskrivelse af samtlige værkers bestykning med angivelse af vedligeholdelses-standard, om vi har alarmer for indtrængen og overvågning af driften, om vi har ringforbindelser og om vi har nødstrømsforsyning. Alle oplysninger har vi, hver enkelt vandværk leveret, og kommunen har så sammenskrevet det. Som et af de ganske få værker kommer Væggerløse igennem med topkarakter for bygningsmæssig stand, maskinel stand, og vandkvaliteten. Vi har en anmærkning, og det går på vores indvindingstilladelse, som rækker til 100.000 m³ pr. år, hvor vi i 2008 da data er indsamlet, pumpede 101.000 m³ op. Men allerede i år er vi nede på 92.000 m³ så de burde være tilfredse. Men det er de naturligvis ikke, da de ønsker, vi skal have en tilladelse der dækker 30 % mere end vi faktisk bruger. Da jeg startede som formand i 1988 havde vi tilladelse til at indvinde 220.000 m³, men den tilladelse fik vi sat ned til 100.000 m³ en gang i halvfemserne. Det skyldes den grundvandsafgift, som blev indført. Denne afgift blev afregnet efter tilladelsens størrelse, og ikke efter faktisk forbrug. Vi bliver jo nok bedt om at søge om en større indvindingstilladelse, og så gør vi det.

Kommer vi i en mangelsituation så er det naturligvis også dejligt at sidde på en indvindingsret, som der ikke er vandressource til at pumpe op. Jeg er nok af den overbevisning, at i tilfælde af mangler vil der blive fordelt efter faktisk behov, og ikke efter en fiktiv tilladelse. I min søndagsavis ser jeg en dugfrisk annonce for "Kildevæld". Giv 3 liter rent drikkevand til Afrika, Dit valg gør en forskel. Kildevæld har indgået et samarbejde med Lifestraw. Det betyder at du giver 3 liter rent drikkevand til Afrika, hver gang du køber en flaske Kildevæld.

Tankevækkende, det sætter vores små problemer i perspektiv.
Kommunens vandplan er så absolut et godt og nødvendigt værktøj til at træffe beslutninger efter fremadrettet. Det spidder også de vandværker, som ikke har styr på alle data omkring deres eget værk. Men vi må huske, at der ikke er tid til at hvile på laurbærrene. Allerede året efter at den er lavet er den mest til pakke fisk ind i. Der sker noget hver dag på disse 52 vandværker, og skal rapporten være et stykke værktøj til at træffe beslutninger efter, skal den opdateres igen og igen. Faktisk bør der være en løbende indrapportering. Det er fast arbejde.

Vandråd.

Er jo det fælles forum som repræsenterer de småt 50 vandværker i Guldborgsund kommune. Sager af fælles interesse tages op her i den lille bestyrelse på 7 mand. Det er lykkedes at enes om et nyt regulativ, som gælder for alle kommunens vandværker. Både de kommunale og alle os private.

Fremtiden:

Ja hvad skal bestyrelsen egentlig beskæftige sig med, når der ikke forestår store nyanlæg og renoveringstiltag? Og dog, så har vi jo ombygningen af skyllesystemet på værket, og så forestår der en opgave med at få udbedret hegn og bevoksning efter snevinteren. Vi følger udviklingen og ser, hvad der rører sig. Sikring af indvindingsoplandet: Skal vi købe 100 ha landbrugsjord og efterfølgende forpagte det ud med diverse restriktioner, eller skal vi indgå dyrkningsaftaler med berørte landmænd, så de sprøjter og gødsker mindre.

Vi kunne også vælge at slappe af og sidde lidt på hænderne, som man siger, og så følge udviklingen. Preben har kastet sig ud i et nyt regnskabssystem, som er et krav til alle vandværker som distribuerer mere end 200.000 m³. Der har vi langt op til, men det er ingen skade til at være med på beatet.

Vi rumler lidt med overvågning af værket med kamera, ikke mindst for at sikre mod terror eller almindelig hærværk. Vi vil samtidig kunne overvåge, eller så galt optage filterskylningen, så vi kan få syn for sagen, om det går rigtigt til.

Så vil jeg berette om smådyr, og hvorfor nu det?

 Jo, tilsyneladende kan der forekomme alle mulige smådyr i drikkevandet. Vi gør en del for at holde dem ude, men ganske små sprækker kan de finde. På værket har vi 2 dæksler til rentvandstankene. De lukker knap helt tæt. Det råder vi bod på nu, og så forsyner vi dem med en hængelås. Ligeså har vi sat lås i døren ind til vores åbne filtre. Det synes måske pjattet, men vi hører om hærværk, hvor unge mennesker morer sig med at bryde ind og så urinere i vandet. Nu bliver det straks lidt mere besværligt. Vi har jo samtidig indbrudsalarm på alle boringer og på værket
Vi har her i efteråret fået gennemgået rentvandstankene for utætheder. Der var faktisk en mindre lækage fra filtrene til rentvandstankene. Det resulterede i små stalaktitter ned fra loftet. Ganske lidt, men vi får betonrenoveret så snart sneen er væk så vi kan køre ind til værket igen.

Vandværksdrift er jo ikke raketvidenskab, og kræver ikke den højere universitetsuddannelse, men almindelig nysgerrighed og bredt udsyn hjælper meget på forståelsen af, hvad der rører sig i sektoren som det benævnes. Det er i det hele taget så bredt favnende jobbet som bestyrelsesmedlem så man tænker, kan jeg nu slå til her. Det går, men vi må nok se i øjnene at vi bevæger os hen imod en driftsform, hvor der skal det jeg kalder professionelle folk på, og dermed mener jeg folk, som er ansat på fuld tid, og har en baggrund, som matcher kravene.

Jeg har tidligere nævnt driftsfællesskaber, og jeg ser det meget gerne ske mellem de private vandværker. Vi får jo en stor spiller i det kommunale driftselskab, som er under opbygning. Det skal varetage spildevand og rentvand samt renovation i kommunalt regi med byrådsmedlemmer i bestyrelsen. Vi benytter eksempelvis kommunens service i aflæsningsfasen, og næste skridt kunne være opkrævning af vandafgifterne. Jeg mener nu det vil være godt med flere mulige operatører at vælge imellem, og forventer egentlig at et af de større vandværker i området iklæder sig førertrøjen. Driften og overvågningen af de moderne vandværker kan fint foregå fra en bærbar computer, og mange værker kan overvåges samtidig. Ud over denne driftsovervågning skal der være et personale til rådighed til at rykke ud til driftsforstyrrelser, som ikke kan klares per fjernbetjening. Min elektrikerforretning har netop indgået aftale om at være bagvagt for et af de større vandværker i ferietiderne hen over året. Det giver det daglige personale, som ofte kun er en person, mulighed for at afvikle de 6 ugers ferie, som nu om dage er en menneskeret.

Der kan jo også være sygdom og ikke mindst de 52 weekender som jo kommer hvert år. Disse tanker kan ikke presses igennem, men bliver de nævnt ofte nok, og bliver de taget med i seriøse samtaler vandværkerne imellem, er der vel pludselig et vandværk, som ser et forretningsområde til at udvide egen bedrift. Glem alt om egentlig sammenlægning med sammenkoblede rør til følge. Jeg ser en fritvalgsordning hvor mindre værker frit kan tilvælge de ydelser, som de har svært ved at klare selv. Hvad er så mindre værker? Ja, i vores gamle Sydfalster kommune har vi  værker fra 35 andelshavere til 5.500. Jeg vil betegne et mindre vandværk som et værk, der ikke selv kan løfte de basale opgaver. Det giver ikke noget entydigt svar, men jeg tror det er meget personafhængig. Et værk med 250 andelshavere kan sagtens sidde med en ildsjæl, som magter det hele, hvor et andet med 1.000 andelshavere ikke råder over "personen". Her er nok udfordringen. Find de rigtige mennesker, og overvej en form for en aflønning. Det kan forlænge perioden frem til prof personale tager over. Nye tider kræver nye løsninger.
 

Samarbejdet internt

i bestyrelsen og de tilknyttede, som løser forskellige opgaver, er rigtig godt. Bestyrelsen svinger godt, og der er ikke meget vi er uenige om. Tak for det. Desværre bliver vi nød til at sige farvel til Benny Mortensen i vores bestyrelse. Han har valgt at stoppe på grund af helbredsproblemer som han ikke mener er foreneligt med at passe sin næstformandspost i bestyrelsen. Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til Benny for den fine og altid sobre tilgang til opgaverne i bestyrelsen. Det er dejligt med positive og resultatorienterede kolleger, hvor kvaliteten i afgørelserne er i højsædet. Benny har ikke mulighed for at være til stede i dag, så vi aflægger et besøg med en lille frugtkurv med tak for det gode bestyrelsesarbejde.

Vi håber at få en ny M/K i bestyrelsen, som kan løfte opgaven. Det sidste, det med K er nok ikke muligt, vi ser ikke mange kvinder i vandværksarbejdet. Det er fortsat en mandeting. Jeg ved ikke, om vi kan komme i karambolage med de nye regler, som der arbejdes på, hvor der skal være en vis kvote af begge køn. Kvinder kan sagtens klare opgaven, men det er et fåtal vi ser her til generalforsamlingen. Det bør vi nok tænke over, hvis kønskvoteringen skulle ende med at række helt her ud til Væggerløse,

Også Jørgen Petersen, som sørger for alt det grønne og udendørs, skal have en stor tak for et godt engagement og særdeles vel udført arbejde. Erik du skal have tak for altid at være garanten for at værket bliver overvåget, og alt bliver holdt i fineste stand.

Preben, som jo både er i bestyrelsen men også er tilknyttet som den, der varetager alt det økonomiske: en stor tak for det kæmpe engagement som du udviser.    

Som jeg nævnte i min indledning, så er det et jubilæumsår vi er i gang med. Vi har jo meldt ud, at vi vil afholde et åbent hus, hvor vandværkets indre kan besigtiges. Det bliver nok sidste gang vi kan stå for et rigtig ægte åbent hus, hvor dørene er åbne på vid gab. Nye regler er på vej, hvor værket deles op i zoner. Rød zone er der, hvor vandet kan besigtiges og røres ved.

Det bliver fremover forbeholdt særligt instrueret personale iklædt beskyttelsesdragter, handsker og næsemasker at bevæge sig ind på vandværket. Det bliver derfor nok sidste gang, der kan holdes åbent hus. Vi har forestillet os lørdag den 19. juni fra kl. 10 til 13 og der vil blive serveret lad os kalde det en overraskelse, da bestyrelsen ikke har lagt sig fast på noget konkret. Så kan vi alle lade os overraske. Det bliver i al beskedenhed, så ingen kan beskylde bestyrelsen for ødselhed i den forbindelse. Vi ser frem til at se jer alle. Tag naboen, og ikke mindst konen og nabokonen med.

Tak for ordet.    

Mandag den 2. marts 2009 (webmasters eget referat)

Dirigenten takkede for god ro og orden, og formanden takkede dirigenten for at have ført os gennem hele forløbet på bedste vis.

Efter generalforsamlingen takkede formanden Erik Nielsen for 31 år i vandværkets tjeneste:

Kære Erik.

Så tog du den svære beslutning, at det skal være slut med bestyrelsesarbejdet i Væggerløse Vandværk. Når jeg siger svære, så ved jeg, at det er et svært farvel til noget, som har været en del af din identitet, men det har også været noget du har fulgt med i og levet med i i 31 år. Du blev valgt ind i bestyrelsen 13. marts 1978, hvor du  var menigt bestyrelsesmedlem frem til sammenlægningen med Hasselø. Da trådte du ud og blev afløst af Svend Markussen 3. marts 1986. Der gik kun et år, så var du på banen igen den 2. marts 1987, og året efter, den 1. marts 1988 blev du formand efter Frede Christensen. Jeg var selv ny i bestyrelsen, men jeg husker, at du ikke var vildt begejstret for den nye titel, men ingen andre bød sig til. Boring nr. 6 blev anlagt, og nye ledninger blev gravet ned ved den røde skole på Hasselø, og Stouby blev plastret til med nye rør og ledninger også. Det tog  pippet fra dig, eller det var mere end din tømrerforretning kunne bære, at du skulle tage dig af så mange ting ved siden af. Du sagde op året efter og det var den 20. marts 1989, og du har været en skattet næstformand siden. Du skal have en stor tak for alt hvad du har udrettet i vandets tjeneste. Jeg har hørt om nattevagter, hvor vandet er blevet overvåget for at se, hvor det rendte hen om natten, eller rettere: det var for at få en mulighed for at finde lækager og lignende. Du har altid været hjælpsom og med godt humør kastet dig ind i opgaverne. Tak for det. Bestyrelsen har investeret i en frugtkurv, det skulle være så sundt.

31 år i bestyrelsen
Efter 31 år i Væggerløse Vandværks bestyrelse har fhv. tømrermester Erik Nielsen valgt at "takke af" ved generalforsamlingen mandag aften den 2. marts 2009.
Her takker vandværkets formand Mogens Hemmingsen (tv) Erik Nielsen for 31 års godt arbejde i bestyrelsen.

Referat
fra

Andelsselskabet Væggerløse Vandværk´s

Ordinære generalforsamling på Strandkroen, Marielyst

Mandag den 17. marts 2008 (webmasters eget referat)

Kl. 19.00 Ordinær generalforsamling.

Formand Mogens Hemmingsen bød de i alt 25, som var mødt, velkommen og gik straks over til

Pkt. 1. Valg af dirigent.

                    Kaj Jørgensen blev valgt med akklamation.

Han takkede for valget, konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet ved annonce i Folketidende den 3. marts 2008 samt i ”FritidsNyt” den 21. februar 2008 og dermed beslutningsdygtig.

Han gik så over til pkt. 2 og gav ordet til formanden.

Pkt. 2. Beretning om det forløbne år.

Formand Mogens Hemmingsen aflagde en omfattende beretning (se nedenfor). Beretningen blev godkendt med akklamation.

Pkt. 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

Kasserer Preben Olsen gennemgik det reviderede regnskab, som blev godkendt med akklamation. Se regnskabet på siden Regnskab/Budget

Pkt. 4. Budget og takstblad for det kommende år fremlægges.

                    Kasserer Preben Olsen gennemgik bestyrelsens forslag til budget for 2008,

som blev vedtaget med akklamation.

Takstbladet var fremsendt til Guldborgsund Kommune i oktober måned 2007 til godkendelse, men først modtaget derfra med godkendelsen her i marts (godkendt af kommunen den 28. februar 2008).

I forhold til sidste år er der ingen ændringer. Dvs. alle priser er de samme, som sidst.

Takstbladet blev godkendt med akklamation

Pkt. 5. Behandling af indkomne forslag.

                      Der var ikke indkommet  nogen forslag.

Pkt. 6. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter til bestyrelsen.

På valg var Preben Majland Olsen, Jesper Larsen og Benny Mortensen. De blev alle tre genvalgt med akklamation.

De to suppleanter Steen Andersen og Torben Hauerslev var på valg og blev begge genvalgt med akklamation.

Pkt. 7. Valg af to revisorer og en suppleant.

Revisorerne Bjarne Friis Hansen og Alf Fabiansson var på valg og begge blev genvalgt med akklamation. Bjarne Friis Hansen for et år og Alf Fabiansson for to år.

Til revisorsuppleant genvalgtes Ole Skov Nielsen med akklamation.

Pkt. 8. Eventuelt.

                      Der var intet under dette punkt.

Dirigenten takkede for god ro og orden, og formanden takkede dirigenten for at have ført os gennem hele forløbet på bedste vis.

Formandens beretning for 2007

ved generalforsamlingen den 17. marts 2008:

Beretning for året 2007.

Tørre tal.

Vi skal som sædvanlig starte med tørre tal: Vi er nu 935 forbrugere mod 922 året før. Tilgangen er kommet i den gamle udstykning her i Væggerløse, hvor hullerne er fyldt op, men også på Bragesvej er der kommet enkelte med i parcelhus-udstykningen. Det er absolut positivt at vi bliver flere til at dække de faste omkostninger.                

I 2007 har værkets 4 boringer oppumpet 103.009 m³ mod 110.500 m³ året før. Det er et fald på 7.491 m³ svarende til 6,78 %. Årsagen til faldet er ikke en udbredt vilje til at spare på vandet, men derimod, at vi i 2006 havde en engangsleverance på ca. 13.000 m³ til at fylde Lyns fiskesø op.

Der er medgået 1.317 m³ til skyl af filtrene, hvilke er et fald på 13,24 % i forhold til året før. Det følger ikke helt faldet på udpumpet mængde procentuelt, men det er små mængder vi taler om her.

Vi har i 2007 måttet konstatere en differens mellem udpumpet mængde vand målt på værkets måler kontra det, vi får aflæsning for på forbrugernes målere på 4.282 m³ hvilket svarer til 4,31% rent vandspild. Om det er ledningstab i form af utætheder, eller det er målerfejl kan vi kun gisne om.  Det er ikke noget højt tal, men i forhold til 2006 er det en fordobling godt og vel. Det giver anledning til eftertanke og panderynken, men ikke dybe furer. Vi har i 2007 gennemført store ledningsarbejder og renoveringer som jeg kommer ind på senere. Det har givet anledning til udskylninger af nye ledninger, hvor det vand som medgår, lander på jorden som spild. Ikke mindst vores renoveringer af anboringsbøjler har vist os, at vi har haft lækager, som det er rigtig godt at få has på. Nu er det ikke sådan, at vi lige kan se, at vi har held til at tætne alle utæthederne, da vi kun en gang årligt har mulighed for at sammenligne udpumpet mængde fra vandværket kontra det som bliver målt hos forbrugerne. Det er den årlige selvaflæsning, som bliver gennemført i oktober, som vi kan sammenholde med måleren på værket. Vi påtænker at gøre noget ved dette forhold, men mere om det senere.

Forbrugerne er inddelt i forskellige kategorier. 875 parcelhuse har modtaget 75.705 m³ .  Det giver et husstandsforbrug på 86,52 m³ mod 85,74 m³ året før, når der er korrigeret for Jens Lyns engangsforbrug. I 2005 var forbruget 84,95 m³  pr husstand. Når vi ser tallene for de seneste 3 år, så er forbruget svagt stigende med 0,93% og 1,83%. Det er marginalt, og også ud fra et lavt niveau.

Vi har 23 landbrug uden dyrehold. De har forbrugt 187 m³ hver, mod året før 184 m³, i alt 4.311 m³. Vi har tre landbrug med dyrehold som har forbrugt hver 2.059 m³ mod 1.975 m³ året før, i alt 6.177 m³  i 2007.  25 erhvervsvirksomheder har hver forbrugt 209 m³ i alt 5.234 m³. Det er et marginalt fald. Til sidst har vi ni institutioner som har forbrugt  405 m³ hver mod 401 m³ året før, i alt 3.652 m³. Der bliver lidt forskydninger i det kommende år, da rådhuset er solgt, og under omdannelse til boliger. 

Det samlede strømforbrug udgør 60.979 KWH og det giver 0,59 KWH pr oppumpet m³ vand mod 0,57 året før. Marginal forskydning, som kan forklares med det faldende forbrug, hvor affugtning og elvarme er stabile størrelser uden direkte afhængighed af produktionen.

Forsyningssikkerhed. 

Forsyningssikkerheden har vi udbygget med en ny ekstra ringforbindelse til Idestrup. Den er kommet  da vi har etableret nyt forsyningsledningsnet i Tjæreby, i forbindelse med kloakeringen af dette område. Projektet er ikke afleveret endnu, men det blev igangsat i efteråret, så vi henregner det til det forgangne år. Det har været længe ventet, men den nye storkommune skulle lige finde sine ben, før de turde sætte anlægsopgaver i søen. Det letter jo også lidt på den betrængte vandværksformue, som flere har kastet deres kærlighed på. Vi hørte jo sidste år en advarende røst på generalforsamlingen, hvor den store formue stak i øjnene. Der er rettet lidt ned på det i året der gik.

Foruden denne nye ringforbindelse, som både Idestrup og Væggerløse Vandværker venter sig meget af, så har vi den gamle ringforbindelse over Sillestrup ligeledes til Idestrup, og sidst så har vi forbindelsen til Marielyst. Det kan ikke gøres meget bedre end det er gjort.

Nødstrømsværket kan træde til, når elforsyningen svigter, hvilket vi oplever flere gange hvert år.

Vandkvalitet:

Det rene grundvand har vi været velsignet af i dette år, men som tidligere sagt anser vi det ikke længere som nogen selvfølge. Vi har tilbudt andelshaverne i indvindingsoplandet, at sløjfe ubenyttede brønde og boringer, som jeg nævnte sidste år. Det blev en forholdsvis stor succes, da 18 brønde blev sløjfet formedels en udgift på 230.000 kr. Det giver en gennemsnitspris på små 13.000 kr. for øvrigt det dobbelte af, hvad vi havde regnet med. Det får os nu ikke til at ryste på hånden, da vi mener vi har bidraget til bevarelsen af det rene grundvand, som jo var hovedmålet med aktionen. Enkelte brønde lå uden for vores indvindingsopland, men inden for naboværkets, så vi valgte at tage revl og krat her i første omgang. Det drejer sig om områderne Stouby og Fugletungerne hvor vi ingen indvindingsinterresser har. Det har derimod Marielyst som indvinder vand i disse to områder.  Hvis vi tager en ny runde med denne aktivitet, så stiller vi skarpt ind på indvindingsoplandet som dækker Væggerløse by, og nord på. Det har ikke været nogen nem opgave at løse. Vi entrerede med brøndboreren i Næstved, som har den faglige ekspertise på området, og vi havde selv lavet et grundigt forarbejde med at måle brøndene op og beskrive dem i alle detaljer. Arbejdet gik godt, men det var de forventninger brøndejerne havde til finish og styring af opgaven, som kom bag på mig. Jeg vil slå fast, at det var et tilbud om hjælp til selvhjælp, som var bestyrelsens tanke med at sætte denne aktivitet i gang. Jeg har jo nævnt, hvad hver enkelt har sparet, eller tjent, så jeg forventede ikke, at vi skulle udbedre mindre følgeskader. Det har været lærerigt, og det agter vi at drage læren af næste gang. 

Vedligehold på ledningsnettet

Vedligeholdelsesarbejder på ledningsnettet for 2007 er næsten blevet afsluttet. Ved årets udgang resterede kun Stoubyparken. Arbejdet er gennemført på nuværende tidspunkt (men noget af det altså her i år), så vi kan sige vi er færdige for denne omgangs vedkommende. Helt færdige bliver vi jo aldrig, men stophaner og anboringsbøjler er skiftet, så næste omgang kan være hovedventilerne, som vi motionerer og observerer en gang årligt.

Måleraflæsninger.

Indberetning af måleraflæsningerne foregår som hidtil, også her efter kommunesammenlægningen. Det er lykkedes, men de udmeldte tidsfrister fra forvaltningen blev overskredet med flere dage og uger. Samarbejdet går ifølge Preben formidabelt, men jeg tror det skyldes Prebens langmodighed. Vi får ikke aflæsningerne rettidigt, og kan så heller ikke returnere de ca. 50 aflæsninger, vi skal ud og foretage, til rette tid. Vi forventer, det bliver bedre. Den gode ånd eksisterer fortsat, ifølge Preben, i samarbejdet på dette felt.

Målere:

Her er der ikke sket ændringer, hverken til det værre eller bedre. Men vi kan berette, at vi har forhandlet med halmvarmeværket, om at opbygge et radio-kæde-system, således at målerne via et radiomodul videresender aflæsningerne til en repeter-station, som så videresender til en fælles stor server, som begge værker så kan trække på, helt uafhængig af hinanden. Det er et stort projekt, men det vil give os mulighed for at servicere forbrugerne med meldinger ved store pludselige flow, eller ved lange vedvarende forbrug. Samtidig vil vi kunne holde målt vandmængde hos forbrugerne for en given tidsperiode op imod udpumpet vandmængde fra værket i samme periode. Her vil spild virkelig blive afsløret. Prisen pr måler udgør 1.200 kr. plus montering, som er ret uproblematisk, og vel kan koste 100 til 150 kr. pr stk. Men hertil skal lægges det samlede radio-kommunikations netværk, som skal række helt ud i krogene af vores 45 km. Ledningsnet, strækkende sig fra Hasselø og Flatø i vest til rundkørslen ved Marielyst i Øst, og fra Tjæreby i Nord til Fugletungerne i Syd. Her mangler et tilbud fra firmaet Camstrup, som vi har spurgt i samarbejde med Halmvarmeværket. Et skøn kunne være en samlet udgift i størrelsesordenen 1,5 til 2 millioner kroner i anlægssum, og en årlig driftsudgift i størrelsesordenen 75.000 kr. Jeg kan love, at den lettelse i arbejdet som vi opnår, skal stå mål med den samlede udgift, ellers bliver alt ved det gamle. Og det er jo heller ikke så ringe endda. Andre aktører rører på sig. Jeg kan love at vi har antennerne ude.

Økonomi.

Er som bekendt Kasserer Preben Olsens domæne. Jeg vil blot sige, at omsætningsaktiverne er faldet med en million, og det skyldes jo de anlægsopgaver, som er udført netop i år, og det var det vi havde sat pengene af til. Formuen er ikke for stor. Når vi ser på omsætning og aktivitetsniveau, så stemmer det udmærket med princippet om at have den nødvendige kapital til stede til at drive værket.

Tvister:

Søger vi at undgå, men i 2007 fik vi afsluttet en sag, som måtte omkring retssalen i Slotsgade. Sagen drejede sig om en ombygning af en landbrugsejendom, hvor der var installeret 4 ekstra boliger i perioden fra 1995 og frem. Bestyrelsen mente der skulle falde et indskud pr. lejlighed, og det mente dommeren heldigvis også. Der var indvending om forældelse af sagen, hvilket dommeren gav medhold i, men samtidig blev det lagt til grund, at bestyrelsen ikke havde en kinamands chance for at kende til byggeriet, da der ikke var tilgået nogen besked til værket. Afgørelsen lød, at der skulle betales efter taksterne i 1995 med tillæg af renter. Det gav nøjagtig samme beløb som afgifterne for 2006, hvor sagen startede. Det er en opslidende sag for begge parter, især set i lyset af den lange periode det står på i. 

Det skal nu ikke afholde os fra at søge en retfærdig og lige tilgang til problemerne. Det siger jeg fordi, vi har en lignende sag med byggeselskabet, som netop nu indretter 17 lejligheder i rådhuset. De finder heller ikke, at der skal betales indskud til vandværket. Vi gør et hæderligt forsøg på at forklare principperne, som vi efterlever i regulativet og takstbladet, som begge er kommunalt godkendte. Lige netop Guldborgsund kommune og sagsbehandlerne her, har fra start valgt, byggekonsortiets tilgang til problemstillingen. De har dog skiftet holdning efterfølgende, men det har ikke lettet forklaringsarbejdet. Vi finder en løsning, men vi må samtidig sige, at alle skal behandles ens

Samarbejde.

Samarbejdet med nabovandværkerne går forbilledligt, vi hjælper og modtager, hvor der er hjælp behov, og alt går helt uden indblanding af kroner og ører. Låner vi lidt af Idestrup, så leverer vi blot tilbage inden for samme år. Sker tilbagelevering ikke samme år, skal vi gøre rede for det over for myndighederne, og søge fritagelse for grøn afgift hvis det overstiger de 10 % som dækkes ind af bagatelgrænsen. En god bytteøkonomi er langt at foretrække.  

Med den nye Guldborgsund kommune har vi som nævnt et samarbejde omkring måleraflæsningerne, som er et projekt til fælles bedste. Vi sparer at håndtere aflæsningskortene og aflæsningerne, som kommer ind. Til gengæld skal vi håndtere alt bøvlet med manglende indberetninger og forkerte aflæsninger. Jeg mener begge parter profiterer af aftalen, blot skal vi have kommunen lidt hurtigere ud med aflæsningerne, så vi får en rimelig chance for at opfylde de krav, som kommunen har stillet til os med hensyn til tidsfrister.

Ud over dette samarbejde med kommunen, så har vi oplevet kommunen træde i karakter som udgiver af et nyt fælles regulativ, som skulle omfatte samtlige 50 vandværker i den nye kommune. Det skulle foregå i samarbejde og efter forhandling med disse mange vandværker. Det slap de nu ikke særlig godt fra. Der skete i hvert fald det, at en håndfuld vandværker indgav en klage over resultatet, som forelå i August. Klagen til miljøklagenævnet, som vi for øvrigt stod bag, pålagde kommunen at tilbagekalde deres nye regulativ. Det skete, -så for nærværende opererer alle vandværker efter de gamle regulativer, som er godkendt i de gamle kommuner. Ifølge miljøklagenævnet havde kommunen ikke ført reelle forhandlinger med vandværkerne, og det er kommunen nu blevet pålagt at gøre på ny. Det afstedkom, at der blev nedsat et vandråd, som repræsenterer hovedparten af vandværkerne i kommunen. Enkelte vandværker har valgt at stå udenfor, heriblandt Marielyst, som begrundede den manglende interesse med, at de ville opnå for lille indflydelse i forhold til deres størrelse, og ligeledes skulle de betale for stort et beløb på grund af medlemstallet. Jeg kan her lige ridse betalingsvedtægterne op i vandrådet: 300 kr. pr værk, + 1 kr. pr måler. For Marielyst ville det udløse en krone og en øre pr. forbruger, mens de små værker som eksempelvis Staureby skal betale 9 kroner og 57 øre pr forbruger. Indflydelsen for de større værker er det naturligvis lidt sværere at måle, da det foregår aldeles demokratisk, med en stemme pr. hoved. Så er det blot at lægge hoved til valget, og i øvrigt føre sig frem med gode argumenter, som der kan findes gehør for. Vanrådets gennemslagskraft er direkte proportionalt med det antal værker det repræsenterer, og det drejer sig helt præcis om 85 % af de 50 værker nemlig 41 værker.  Der er 7 repræsentanter valgt i vandrådets bestyrelse, hvor man tilstræber en repræsentant valgt fra hver af de gamle kommuner plus en ekstra på frit valg. Det skal dog pointeres, at der intet skrevet står om denne repræsentative fordeling. Lad de bedst egnede kvinder og mænd blive valgt til fællesskabets bedste. Nå, men der arbejdes på højtryk i denne forsamling for at nå en enighed omkring dette nye kommunale regulativ. Hoved-anstødsstenen er modellen for, hvornår der udløses indskud til vandværket ved ombygninger og ved større forbrug, samt ligeledes udformningen af takstbladene. Her forsøger kommunen at koble den faste afgift op på stikledningsantallet, hvor det i dag er betinget af antal boligenheder. FVD som er de private vandværkers forening, er enig med vandrådet, og har i øvrigt udformet indsigelserne mod det kommunale forslag, hvorfor vi naturligvis føler os på nogenlunde sikker grund. Opgaven, som det jo egentlig i bund og grund er, vil finde sin afgørelse i løbet af året, og så forventer jeg naturligvis at kunne vende tilbage til min sædvanlige rosende omtale af samarbejdet med de kommunale tilsynsmyndigheder. Jeg må sige at lige netop i år har jeg ikke mange roser til overs til samarbejdet.

Samarbejdet i bestyrelsen og de tilknyttede som løser forskellige opgaver, er til gengæld rigtig godt. Bestyrelsen svinger godt, og der er ikke meget vi er uenige om. Tak for det.

Også Jørgen Petersen, som sørger for alt det grønne og udendørs, skal have en stor tak for et godt engagement og særdeles vel udført arbejde. Erik, du skal have tak for altid at være garanten for at værket bliver overvåget, og alt bliver holdt i fineste stand. Preben, som jo både er i bestyrelsen men også er tilknyttet som den, der varetager alt det økonomiske, en stor tak for det kæmpe engagement som du udviser.                       

Referat
fra

Andelsselskabet Væggerløse Vandværk´s

generalforsamlinger på Nørrevang

Mandag den 19. marts 2007 (webmasters eget referat)

Kl. 19.00 Ordinær generalforsamling.

Formand Mogens Hemmingsen bød de i alt 24 andelshavere velkommen og overbragte en hilsen fra to bestyrelsesmedlemmer, som desværre var forhindret i at deltage denne aften. Han gik derefter straks over til

Pkt. 1. Valg af dirigent.

                      Kaj Jørgensen blev valgt med akklamation.

Han takkede for valget, konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet ved annonce i Folketidende den 3. marts 2007 og gik over til pkt. to. Han gav derefter ordet til formanden.

Pkt. 2. Beretning om det forløbne år.

Formand Mogens Hemmingsen aflagde en omfattende beretning (se nedenfor). Beretningen blev godkendt med akklamation.

Pkt. 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

Kasserer Preben Olsen gennemgik det reviderede regnskab, som blev godkendt med akklamation. Se regnskabet på siden Regnskab/Budget

Pkt. 4. Budget for det kommende år fremlægges.

                      Kasserer Preben Olsen gennemgik bestyrelsens forslag til budget for 2007.

En andelshaver udtrykte lettere forundring over, at vandværket fortsat oparbejdede formuen. Han ville hellere selv administrere sine penge.

Mogens Hemmingsen forklarede, at formueforøgelsen de senere år faktisk ikke var tilsigtet. Flere udefra kommende forhold har imidlertid gjort, at formuen er øget en del de seneste år. F. eks. har vi haft penge liggende klar til at udskifte hovedledningen gennem Tjæreby og videre til forbindelse med Idestrup Vandværk nu i tre år. Men vi venter på kommunens udskiftning af kloakken gennem byen, så der ikke skal graves to gange. Kommunen har nu i disse tre år haft udskiftningen på budgettet, men andre opgaver har gjort, at projektet er udsat. Derudover skulle vi have udskiftet noget af det ældste ledningsnet. Dette har mangel på håndværkere hindret. En forestående udskiftning af målere har lidt samme skæbne. Endelig er det planen at udskifte samtlige målere med en type, som sender besked om forbrug direkte til vandværket. De koster naturligvis en del penge, vi ved ikke hvor mange, men det er nødvendigt, at de er der, når vi har fundet de fremtidssikrede og besluttet os for dem.

Det var de kommende udgifter, men formuen er også vokset ekstraordinært i 2006, dels p.gr.a. vort ekstra salg af vand, dels p.gr.a.en ret stor tilgang af nye andelshavere, nemlig fra de nye grunde på Bragesvej, hvor kommunen indbetalte tilslutningsgebyr for dem alle og yderligere er der kommet en del fra Hasselø.

Men ellers var Mogens Hemmingsen enig med andelshaveren om, at der ikke skal samles for stor en formue.

Andelshaveren var tilfreds med forklaringen.

En anden andelshaver havde konstateret et par mindre uoverensstemmelser i tallene i budgetforslaget, som Preben Olsen forklarede med afrundinger, hvilket andelshaveren var tilfreds med, og budgettet blev vedtaget med akklamation.

Se budgettet på siden Regnskab/Budget

Pkt. 5. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter til bestyrelsen.

På valg var formanden Mogens Hemmingsen og næstformanden Erik Nielsen. De blev begge genvalgt med akklamation.

De to suppleanter Steen Andersen og Torben Hauerslev var på valg og blev begge genvalgt med akklamation.

Pkt. 6. Valg af to revisorer og en suppleant.

Revisorerne Bjarne Friis Hansen og Alf Fabiansson var på valg og begge blev genvalgt med akklamation.

Til ny revisorsuppleant valgtes Ole Skov Nielsen med akklamation.

Pkt. 7. Behandling af indkomne forslag.

                      Formanden Mogens Hemmingsen fremlagde bestyrelsens forslag til nye vedtægter.

Den nye kommunalreform har gjort, at vandværkets hjemsted nu er Guldborgsund Kommune og ikke Sydfalster Kommune. I forbindelse med denne ændring har bestyrelsen ønsket at modernisere vedtægterne fra 1984. Dette er sket ved at Vandværksforeningen er blevet kontaktet og den har svaret med et forslag til nye vedtægter. Disse er så tilpasset vore forhold, og fremlægges hermed til vedtagelse.

De nye vedtægter blev vedtaget med akklamation, men da fremmødet ikke var stort nok til at generalforsamlingen kunne beslutte en vedtægtsændring, skulle de behandles på en senere ekstraordinær generalforsamling.

Pkt. 8.           Eventuelt.

                      Der var intet under dette punkt.

Dirigenten takkede for god ro og orden, og formanden takkede dirigenten for at have ført os gennem hele forløbet på bedste vis.

Han gik herefter over til en

Ekstraordinær generalforsamling.

Formand Mogens Hemmingsen orienterede om, at bestyrelsen jo var forberedt på, at der ikke ville være fremmøde nok på den ordinære generalforsamling til at kunne beslutte en vedtægtsændring. Derfor havde man indvarslet til denne ekstraordinære sammen med indvarsling til den ordinære.

Han gik direkte til:

Pkt. 1. Valg af dirigent.

                      Kaj Jørgensen blev valgt med akklamation.

Kaj Jørgensen takkede for valget og konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var annonceret sammen med den ordinære generalforsamling og altså lovligt indvarslet.

Dirigenten gik herefter over til

Pkt. 2. Behandling af bestyrelsens forslag til nye vedtægter

                      og gav ordet til formand Mogens Hemmingsen.

Mogens Hemmingsen konstaterede, at der ikke var ankommet nye andelshavere, hvorfor han henviste til gennemgangen for lidt siden.

Dirigenten konstaterede at der ikke var nogen, som ønskede ordet, så man gik direkte over til afstemning.

De nye vedtægter blev vedtaget med akklamation.

Formandens beretning for 2006

ved generalforsamlingen den 19. marts 2007:

Beretning for året 2006.

Tørre tal.

Vi skal som sædvanlig starte med tørre tal: Vi er nu 922 forbrugere mod 906 året før. Tilgangen er blandt andet kommet på Hasselø, igen for øvrigt, nu er der kommet 11 grunde ved Hans Nielsens antik lade, hvor det sidste år var otte grunde og lejligheder ved den røde skole.  De øvrige fem er grunde i Væggerløse som endelig er blevet bebyggede, men også Jens ”Lyn” på Marielyst er blevet andelshaver. Det er absolut positivt at vi bliver flere til at dække de faste omkostninger, men det giver samtidig en stigning i den råvandsmængde, værket behandler og pumper ud til forbrugerne på 17,68 %.                

I 2006 har værkets 4 boringer pumpet 110.500 m³ ind på værket til beluftning og filtrering. Der er medgået 1.518 m³ rent vand til at returskylle filtrene og så har vi målt 106.800 m³ på andelshavernes målere. Når vi regner på det, giver det en differens på 2.182 m³ mellem det  værket måler ved indpumpning minus forbruget til filterskyl og det forbrugermålte, og det svarer til en difference på 2 %. Det er i sig selv ikke noget stort spild eller svind, da det dækker både over et decideret ledningstab, men også over en måleunøjagtighed fra værkets måler kontra alle forbrugernes målere. Vi følger nøje natudpumpningen, og så længe vi finder perioder med nul udpumpning, så føler vi os rimelig trygge ved, at vi ikke har noget stort ledningstab. Skattemæssigt har vi mulighed for op til 10 % svind inden værket bliver straffet og skal indbetale den såkaldt grønne afgift, uden at den bliver opkrævet direkte ved andelshaverne.

Forbrugerne er inddelt i parcelhuse, som har modtaget 87.042 m³. Det giver et husstandsforbrug  på 101 m³ mod 84,95 m³ året før. Det er en stor stigning, men den skyldes, at Jens Lyns fiskesø blev fyldt op med 13.395 m³ som er regnet med her. Hvis jeg korrigerer, bliver årsforbruget i et parcelhus 85,74 m³ mod de 84,95 m³ i 2005, hvilket omregnet giver en stigning på 0,93 %.  Vi har 25 landbrug uden dyrehold som forbruger 184 m³ pr. stk. i alt 4.619 m³. Tre landbrug med dyrehold som bruger 1975 m³ i snit, i alt 5.927 m³.

Så er der 26 erhvervsvirksomheder, som bruger hver 215 m³ i alt 5.602 m³ og til sidst ni institutioner som bruger 401 m³ hver, i alt 3.610 m³.

Tilbage til fiskesøen. De 13.395 m³ han fik, er formentlig en absolut engangsforeteelse. Behovet opstod alene fordi Jens Lyn forregnede sig, da han havde regnet med at fylde søen med vand fra en boring, som ligger på hans egen mark. Men amtet nedlagde forbud mod at han tog så store mængder fra denne boring. Dette resulterede i en henvendelse til os, hvorefter vi to dage senere forsynede ham med over 600 m³ vand i døgnet. I løbet af 3 uger havde han vand og fisk i sin sø igen.  

Det samlede strømforbrug udgør 63.069 KWH mod 55.574 året før. Til trods for stigningen på 7.495 KWH så er det et fald fra 60 til 57 øre pr. m³ oppumpet vand. Årsagen til faldet på 3 øre er naturligvis den større mængde vand som er behandlet, men vi skal samtidig gøre os klart, at de faste strømbrugere, det være sig affugtning af værk og rørgange samt ikke mindst elvarme, hvor det er nødvendigt, er forholdsvis faste størrelser som ikke rokker sig efter hvor meget vand der løber gennem systemet.

Forsyningssikkerhed.

Forsyningssikkerhed har stadig vores store bevågenhed. Vi kan konstatere at vores nødstrømsanlæg jævnligt bliver afprøvet i praksis, på grund af strømsvigt fra SEAS/NVE. Et samlet tal for året har jeg ikke opgjort, men jeg vil vurdere ca. fem gange. Strømmen er det ene ben, det andet er ringforbindelsen til de omliggende værker. Det kan aldrig give 100 % forsyningssikkerhed, men vi er godt hjulpet med disse to tiltag.

Tiden er kommet, hvor vi har startet ledningsføringen mod Tjæreby, som i sidste ende skal danne grundlag for en mere givende ringforbindelse mellem Idestrup og Væggerløse. Vi er startet med at fremføre en 140 mm ledning direkte fra Vandværket på Præstestrædet 17A til Pregehøjvej. Vi kobler ind på den forsyningsledning, som ligger der. Når kommunens kloakeringsprojekt for Tjæreby løber af stablen, så følger vi med gennem Tjæreby, og videre op mod Idestrup, hvor Idestrup Vandværk så tager over fra midt mellem de to værkers forsyningsnet. Kloakeringen har været sat på kommunens planer de seneste to år, men andre projekter og pludseligt opståede renoveringsbehov har udskudt projektet. Det sidste jeg har hørt, er et forlydende om, at der skulle blive penge i år allerede. Det må vi så håbe, da det er et længe næret ønske fra vores side. Vi er så klar som man kan blive. Vi har projektet og pengene liggende øverst i skuffen.

På den lange bane kan værkerne også hjælpe hinanden hvis der bliver problemer med vandkvaliteten, boringer kan blive forurenet, eller vandet kan blot skifte karakter, så det bliver omkostningstungt at behandle sig ud af. Her er et kæmpe potentiale for samarbejde. Kun fantasien sætter grænser for et kommende frugtbart samarbejde.                                 

Vandkvalitet.

Det rene grundvand har vi været velsignet af atter et år, men vi har dog måttet lide den tort, at der blev påvist en coliform bakterie på værket, men også hos en forbruger blev der påvist en coliform bakterie. Der er dog ingen sammenhæng mellem de to målinger, da vi har fulgt op med fornyede analyser. På værket har vi haft et lille antal myg og bænkebidere, som evt. kan have lagt lidt afføring. Det er så lidt der skal til, at det næsten er umuligt at gå fri. Der findes ingen officiel grænseværdi, men uofficielt regnes der med 10 coli inden der skrides ind og eventuelt gives kogepåbud. I bestyrelsen er det vores målsætning at opretholde nul-tolerance. Det vil vise sig om det er muligt at opretholde. Vi støvsuger dyrene væk, og vi har monteret filtre i de ventilationsåbninger, som skal være i bygningen. Det har i stedet givet kondensproblemer, som vi søger løst ved affugtning af filterrummet. Forureningen på nettet var målt ret efter udstykningen på Bragesvej, og vi formoder den er indført i forbindelse med lægning af de nye ledninger. Vi fik straks foretaget en måling før udstykningen, og den var problemfri. Vi skyllede så kraftigt ud, både for at fjerne forurening, men også for at fjerne noget irriterende luft som var kommet ind i ledningssystemet. Det kom til udtryk som mælkehvidt vand, straks når det var tappet, hvorefter det ret hurtigt klarede op. Ikke noget stort problem, men de mange henvendelser fra andelshaverne var i sig selv et problem. Efter denne periode hvor vi skyllede vandet ud i grøften fik vi foretaget atter en prøve hos samme forbruger, hvor vandet var OK. Jeg skal lige nævne, at dette skyllevand er indeholdt i de 2 % spild jeg tidligere var inde på, da det ikke bliver målt hos nogen forbruger.

Ledningsvedligehold.

Vedligehold på ledningsnettet har igen stået i stampe, men vi har set på hvad vi mangler at renovere af stophaner og anboringsbøjler. Det drejer sig faktisk om 130 stk. som daterer sig helt tilbage til 1967 for de ældstes vedkommende, det er dog kun nogle få, faktisk kun syv stk. i Præstestrædet. Resten er anlagt fra 1977 og frem. De nyeste er anlagt i 1990. Vi vil gerne tage fat igen og udskifte disse 130 i år. Når dette er sagt, så er jeg gået let uden om de 46 andelsboliger i Stoubyparken som er bygget omkring 1980. De får formentlig lov at vente nok et år.

Forurening af grundvandet.

For at sikre mod forurening af grundvandet, har bestyrelsen valgt, at tilbyde lukning af private ubenyttede boringer og brønde i hele forsyningsområdet. Det vil sige fra Flatø i vest over fugletungerne i Syd og Marielyst rundkørsel i øst til Tjæreby som det nordligste. Hvis der bliver run på, så der skal foretages en prioritering, så vil indvindingsoplandet naturligvis få første prioritet. Det drejer sig om Væggerløse by, op til Stouby og ned til Tjæreby. Det er egentlig en kommunal opgave at registrere og påbyde sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Det er dog ikke deres opgave at betale omkostningerne. Det er så her, at vi finder, at det er en god ide at træde til. Ellers får vi simpelt hen ikke folk ud af hullerne. Udgiften kan vi kun gisne om, men prisen for atsløjfe en brønd, som vi kender dem til et hus, andrager ca. 6.000 kr. ifølge brøndboreren. Lad der så være 15 af slagsen, men om de kommer frem, det er det store spørgsmål. Vi håber, til trods for at det går ud over pengekassen.

Måleraflæsninger.

Indberetning af måleraflæsningerne vil foregå som hidtil. Den nye Guldborgsund kommune er fremkommet med tre modeller, hvor vi har valgt samme, ”precedent as last year”. Det betyder at de udsender og hjemtager aflæsningerne, og de rykker for manglende indberetninger. Herefter overdrager de aflæsningerne til os, og de manglende ligeså. Det er så vores opgave at hente de sidste vel ca. 5 % hjem på den ene eller den anden måde. I sidste ende kan det blive et skønnet forbrug. Lad mig sige det meget klart: 5 % eller mellem 50 og 60 manglende aflæsninger det er hvad vi er helt vant til, men det er mindst 25 for mange. Enkelte aflæsningskort bliver væk, og enkelte indtelefoneringer til servicetelefonerne går skævt, men så står vi tilbage med de samme 25 personer, som år efter år tilsyneladende finder det så vanskeligt at foretage denne simple aflæsning, at det ikke bliver gjort. Det betyder at der skal sendes en person ud fra vandværket for at gøre det. Det er for sløjt. Kommunen bruger aflæsningen til afregning af spildevandet, og vi bruger til afregning af det rene vand. Så i den sidste ende kan det blive et anseligt beløb der bliver bundet op på målerens tal. Små 40 kr. pr. m³ faktisk.

Målere.

Ja, selve den fysiske måler vi benytter, er nok den simpleste udførelse, vi kan købe for penge, men nøjagtigheden er OK, og vi følger reglerne for afprøvning, og alt er hidtil fundet i orden. Alle målere som faktisk blev opsat i 1995 er afprøvet stikprøvevis og fundet i orden. Vi skal i gang med en fornyet kontrolrunde i 2008. Den tager vi fat på, men forventer naturligvis ikke, at vi igen får godkendt alle partierne. Vi kan ende med at skulle udskifte, og så består et parti af 150 målere. Vi vil helt klart afsøge markedet for at udskifte til en mere moderne målertype, som vi på vandværket kan aflæse direkte ude hos forbrugerne. Vi går faktisk så vidt, at vi vil kunne få daglige aflæsninger. Derved kan vi servicere forbrugerne ved sivende toiletter og ved ledningsbrud. Se det er en forbedring, som er værd at ofre penge på. Det vil faktisk spare samtlige forbrugere besværet med at installere en rørbruds-alarm, og vil muligvis kunne bevæge forsikringsselskaberne til at give en reduktion på præmien, som jeg omtalte sidste år. Her blot uden at den enkelte investerer en krone, ud over det, der allerede er indbetalt til vandværket. Når alt dette er nævnt, så kan jeg berette om ny lovgivning på området som trådte i kraft sidste år, og som gælder fra og med 30. oktober 2006. Årsagen var et EU-direktiv nr. 2004/22/EF omhandlende måleinstrumenter. Alle nye målere skal herefter opfylde nogle nye strengere krav, som vores målere ikke umiddelbart kan opfylde. Men vi kan fortsat benytte de målere vi har, og alle målere godkendt før 30-10-2006 kan fortsat markedsføres 10 år frem. Det giver os rigeligt råderum til at foretage sonderinger på markedet og vælge fornuftigt.

Økonomi.

Dette er som bekendt kasserer Preben Olsens domæne. Jeg vil blot sige, at den er god, ja næsten lidt for god. Det skyldes dog, at vi ikke har fået renoveret det på ledningsnettet, som vi havde ønsket os, men også udskydelsen af projektet i Tjæreby giver øget likviditet. Og sidst men ikke mindst har de mange nye tilslutninger givet penge i kassen. Regnskabet er jo som bekendt bygget op, så vi afskriver i takt med nedslidningen. Derfor skal pengene være til stede i kassen i takt med, at udskiftning finder sted. Simpelt men effektivt; og de, som er andelshavere, får ikke de store overraskelser, da pengene kommer ind jævnt hen ad vejen.

Tvister.

Søger vi at undgå, men af principielle grunde må og skal vi forsøge at arbejde, så reglerne opleves ens for alle. I det forgangne år har vi oplevet, at en andelshaver i 1997 havde indrettet fire udlejningsboliger uden at orientere vandværket. Det blev vi gjort bekendt med i 2006, og vi fandt, at der skulle betales indskud efter reglerne i takstbladet, som igen er affødt af vedtægterne. Dette mellemværende blev opgjort til 141.000 kr., hvor vi efter samråd med vores advokat var indstillet på at give en dekort på 25.000 kr. for at forlige sagen. Efter først helt at have afvist, at der skulle betales noget, modtog vi efterfølgende to forligstilbud, men vi i bestyrelsen fandt ikke, at vi på den måde kunne sjakre med de regler, som vi i alle andre situationer arbejder efter. Det ville i bestyrelsens øjne legitimere et ta`-selv bord.

Samarbejde.